Unges ensomhed bag facaden
❤️ Click here: Ensomhed blandt unge essay
Du bliver nød til at kigge på de værdier der hersker i vores samfund anno 2010, og som samtidig bliver skudt ud igennem medierne - det er sådan det er, det her er sådan du skal være, og det her er sådan du skal føle med hensyn til hvem du er. Dog er litteraturen, fransk og historie nok den store kærlighed - men ak, fremtiden skal jo også sikres.
Heldigvis går ensomhedsfølelsen over igen for de fleste unge, men for nogle bliver den langvarig og kronisk. I stedet skal 95 procent af de unge presses igennem en ungdomsuddannelse. Du kan læse mere på vores. Der er selvfølgelig nogen, man snakker bedre med end andre, men du sidder ikke i grupper.
Unges ensomhed bag facaden - De var også meget mere sociale.
Følelsen af at være alene uden selv at have valgt det er allerstørst blandt unge, viser studie om ensomhed. Ræk ud til de ensomme — det er let, opfordrer eksperter. Lave lektier, hvis der var nogen at lave. Endnu havde hun ikke selv sat ord på. Men moderen til den dengang 15-årige Hanne Nielsen havde med bekymring bemærket det: Hendes datter var ramt af dyb ensomhed. »Jeg vidste godt, at jeg ikke havde nogen venner, at jeg ikke snakkede med nogen og bare sad for mig selv. Det var en lang dag for mig bare at sidde derhjemme, og når jeg så, hvordan de andre havde det sjovt sammen, ville jeg ønske, at jeg var med i det fællesskab, de havde,« fortæller Hanne, der i dag er 20 år og går på VUC i Hillerød, til Berlingske. Hun er langtfra ene om at kende følelsen af at være alene i sine unge år. Faktisk er det netop de unge, der udgør den største andel af ensomme, viser undersøgelsen »Ensomhed i befolkningen«, som er udarbejdet for Mary Fonden tidligere i år. I den angiver 6,4 procent af de 16-29-årige, svarende til 64. Kun i gruppen af ældre over 85 år er en tilsvarende andel ensomme. Samtidig viser Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed, at ensomhed blandt unge er et stigende problem. Siden 1988 er andelen af ensomme 13-årige piger steget fra tre til otte procent i 2014. For de 15-årige piger var andelen i samme årrække fordoblet fra 6 til 12 procent. Kun én procent af 13- og 15-årige drenge var i 1988 ensomme mod hhv. Men ensomhed handler ikke bare om, at der på teenageværelserne sidder triste unge. Ensomhed har vidtrækkende konsekvenser, når først den bider sig fast, og kan føre til søvnbesvær, depression, selvskadende adfærd og selvmordstanker. Risikoen for hjertekarsygdomme og højt kolesteroltal øges også ved ensomhed. På sigt klarer ensomme børn og unge sig dårligere i skolen, dropper oftere ud og får sværere ved at blive på arbejdsmarkedet som voksne. Følelsen skal derfor tages alvorligt, lød hovedbudskabet på en konference, som Folkebevægelsen mod Ensomhed i samarbejde med blandt andre Københavns Kommune stod bag torsdag i den forgangne uge. Ifølge en af oplægsholderne, Katrine Rich Madsen, ph. Hendes erfaring med at interviewe børn og unge er, at ensomhed er et tabu. »Det er ikke noget, man har lyst til at fortælle andre om, for så er man bare mærkelig, og så har man også oftere en forventning om, at andre ikke har lyst til at være sammen med én. Men alle kan føle sig ensomme en gang imellem, for eksempel hvis man flytter skole, hvis ens forældre bliver skilt, eller man slår op med kæresten. Heldigvis går ensomhedsfølelsen over igen for de fleste unge, men for nogle bliver den langvarig og kronisk. Det er netop helt centralt at skille den vedvarende ensomhedsfølelse ad fra den forbigående. For det er den vedvarende ensomhed, som er forbundet med de alvorlige helbreds- og adfærdsproblemer,« siger hun. I de små klasser havde Hanne ofte legeaftaler med klassekammeraterne efter skole. Men alting forandrede sig, da de kom i puberteten. Hvorfor kan hun ikke forklare. Udbredelsen af sociale medier som Facebook og Instagram gjorde ikke hendes hverdag sjovere. »Det var hårdt hele tiden at se, hvordan de andre rendte og havde det på alle de billeder, de lagde op,« siger hun og kommer til at vrænge lidt træt på ordet »billeder«. Billeder, der fik hende til at føle sig ensom blandt mange mennesker. Rillo Rud er sekretariatsleder for den frivillige organisation Ventilen, som har forskellige tilbud til ensomme unge, og hun er helt enig i, at de sociale medier kan intensivere følelsen af ensomhed. Men de kan også bruges positivt. »Sociale medier bliver brugt til at udstille alt det, der går godt, og så får man indtryk af, at alle andres liv er perfekt og forstærker billedet af, at man selv er anderledes, hvis man ikke har nogen real life-venner. Omvendt gør medierne verden mindre og giver de unge større mulighed for at få kontakt til ligestillede,« siger hun til Berlingske. Hvem de ensomme unge er, er der fortsat kun forsket ganske lidt i, fortæller Katrine Rich Madsen. Det er svært at tale om ensomme unge som en afgrænset og homogen gruppe, for der kan være mange årsager til, at man føler sig ensom som ung. Men børn med eksempelvis lavt selvværd, generthed og børn, som har angst eller depression, går igen. Ligesom børn, der ikke har et fortroligt forhold til deres forældre. Det kan både være den stille pige og den udadreagerende dreng, der camouflerer sin ensomhed i højlydte jokes og gøgleri, supplerer Rillo Rud, der understreger, at alle kan blive ramt. Og er man det, er der risiko for at havne i en ond cirkel. »Mange bliver mere stille, og fordi de er pinligt berørte over, at de ikke kan finde ud af det sociale, undgår de at opsøge det. Så er risikoen for en afvisning eller for at gøre noget forkert jo mindre. Det siger sig selv, at det er en dårlig strategi,« siger hun. Spørgsmål: Men findes der ikke mennesker, som er svære at være sammen med, og som har svært ved at få venner, fordi de opfører sig irriterende? »Det er der ganske givet. Vi møder mange unge, der er en lille smule irriterende, for de har aldrig fået de sociale kompetencer. Dem lærer man ved at være sammen med jævnaldrende. Men når de er kommet i vores mødested i en periode og føler sig trygge dér og lidt mere trygge i klassen, tager denne her anderledeshed af. For så begynder de at lære de sociale kompetencer,« siger Rillo Rud. Jacob Holst, kommunikationschef i Ungdommens Røde Kors, som er med i Folkebevægelsen imod Ensomhed, mener, at det er i det små og i det daglige, at vi andre skal række ud til dem, der er ramt af ensomhed. »I folkebevægelsen vil vi gerne slå et slag for, at vi bliver mere inkluderende og mere opmærksomme på vores omgivelser. Løft blikket fra iPhonen i metroen og tal med sidemanden. Invitér naboen på kaffe. Og ræk ud, hvis der er en på arbejdspladsen, der sidder og spiser frokost alene,« siger han til Berlingske. Når det handler om unge, mener Rillo Rud, at de voksne omkring dem, både forældre og professionelle, skal holde øje med ensomhed på samme vis, som man holder øje med, om de tager stoffer eller ikke passer deres skole: »Man skal også have på tjeklisten, om de altid har lavet lektier, fordi de altid sidder derhjemme og aldrig er ude at feste. Så skal man hive fat i ærmet på den unge og spørge »har du egentlig det sociale liv, du ønsker? « Og bare det at have spurgt gør en forskel, mener Rillo Rud. Når man føler sig ensom, føler man sig nemlig også usynlig. »Så selv om de lyver og siger, at de er okay, gør det en forskel, at nogen har spurgt. For så kan de mærke, at der rent faktisk var en, der så dem og bekymrede sig om dem,« siger hun. I Hanne Nielsens tilfælde var det hendes mor, der så hendes ensomhed og anbefalede hende at deltage i Ventilens gruppe i Hillerød, hvor altså også andre ensomme unge mødes. Det tog et helt år, før hun tog sig sammen til at være med. Hun fandt det grænseoverskridende og var bekymret for, hvem de andre mon var. Om de var normale. Men i løbet af ganske kort tid blev onsdagsturen til Ventilen ugens højdepunkt. »Vi tager på café, spiller spil, tager i svømmehallen og laver alt muligt. Du møder andre unge, der har det samme problem. Vi er alle sammen lige. Det er ret fedt,« siger hun. Igennem samværet med de andre i Ventilen og de temaaftener, de har holdt, har Hanne Nielsen over de seneste fire år lært at small talke, at tage initiativ, og hun har fået venner både inden for og uden for gruppen. Hun taler med de andre på sin skole, følges ofte med en skolekammerat hjemad og inviterer selv folk hjem til sig. Hun er i det store hele godt tilfreds med sit sociale liv. »Jeg er ikke genert mere. Jeg har altid været den stille type, og det tror jeg, at jeg bliver ved med at være. Men jeg kan godt snakke med folk nu. Det kunne jeg ikke før.
UNGE OG ENSOMHED - VERA
»Det er sværere at være ung og barn i dag. I den angiver 6,4 procent af de 16-29-årige, svarende til 64. Om de var normale. Fordi jeg ikke tør. Ensomhed handler nemlig om, at man mangler følelsen af samhørighed med andre. For problemerne skal være rundet et sted. Vi bruger custodes til at fortælle os, når du besøger vores websites, hvordan du interagerer med os, for at berige din brugeroplevelse og til at tilpasse dit forhold til vores website. Ud at bowle eller på cafébesøg. Jeg glemmer resten af verden. Læs også: FAKTA Ensomme unge 6,5 procent af de unge i alderen 11-15 år ensomhed blandt unge essay sig ensomme.
